Info om showaftener

Info om showaftener

Lindenborg Kro er det ideelle sted at holde firma-, familie- eller vennefesten i forbindelse med vores showaftener.

Eller måske ønsker I bare en friaften, hvor I får serveret en lækker menu, nyder et godt show og derefter danser og hygger Jer.

En festlig velkomstdrink serveres i selskabssalen kl. 19.00, hvor der er dækket op til selskabernes nøjagtige antal.

Så nydes menuen til hyggelig og dæmpet dinnermusik. Under hovedretten, som serveres 2 gange, markerer skuespillerne mærkedage på scenen med en sang og en gave.

En hyggelig lille konkurrence bydes der også på efter hovedretten - og her er det enkelte af gæsternes talenter, der testes.


Showet starter kl. 22.00 og varer en time, - herunder er der ingen servering.

Kl. 23.00 åbnes baren, hvor der udskænkes fadøl og drinks, og musikken spiller op til dans.

Der serveres natmad kl. 01.30 og baren lukker kl. 01.45 og en festlig og fornøjelig aften slutter kl. 02.00.

Har man valgt at være på weekendophold, er der indbookning og eftermiddagskaffe med kage fra kl.15.00 og morgenbord kl. 8.30 - 11.00 den følgende dag.

Ønskes der bustransport til og fra kroen, kan vi anbefale Kruse Busser i Roskilde, tlf. 46 32 59 06 eller vores lokale Lejre Taxi tlf. 46 48 03 17.

Klik her og se årets showbrochure med program og showomtale, der dækker helt til marts 2011.

Brochuren kan downloades og udskrives

På festlig gensyn
Restauratør Lone Jacobsen

 
created by beeweb